Indvielse af Overgård Vindmøllepark

02-12-2008

Wind Estate og DONG Energy indviede den 2. december 2008 anden etape af Overgård Vindmøllepark. Parken, der er beliggende ca. 25 km. nordøst for Randers i Østjylland, har en samlet kapacitet på 63 MW og vil kunne producere strøm svarende til omkring 35.000 husstandes årlige elforbrug.

Med opførelsen af 10 nye møller ved siden af 20 eksisterende møller er Overgård Vindmøllepark nu Danmarks største vindmøllepark på land. Første etape af Overgård Vindmøllepark blev opført i 2002 – 2003 og består af 20 møller på hver 2 MW. Anden etape består af 10 møller på hver 2,3 MW.
Takket være en større generator (2,3 MW mod 2,0 MW) og længere vinger (47 meter mod 36 meter), så producerer de 10 nye møller lige så meget strøm som de 20 gamle. De længere vinger betyder at de nye møller er 127 meter høje, mens de ældre møller er 106 meter høje.
Opførelsen af de 10 nye møller har betydet at der er blevet ryddet op i landskabet i Østjylland. Således er 35 ældre møller rundt omkring i regionen blevet skrottet og deres produktionskapacitet mere end erstattet af de 10 nye møller i Overgård Vindmøllepark.
”Med opførelsen af Overgård Vindmøllepark er Wind Estate med til at sætte dagsordnen for vindudbygningen med større vindmøller i Danmark” siger Jens Petri Petersen, administrerende direktør i Wind Estate.

Wind Estate og DONG Energy har hver stået for opførelsen af fem af de 10 nye møller, og Wind Estate ejer af fire af de nye møller.
Frydensberg og Co