FN's klimapanel IPCC offentligjorde sin fjerde hovedrapport om klimaforandringer i 2007. Den indeholder en samlet videnskabelig vurdering, som flere tusinde forskere verden over har bidraget til. De er hverken i tvivl om, at verdens klima bliver varmere, eller at det skyldes menneskets udledning af CO2 og andre drivhusgasser.
Stigende temperaturer
11 af de seneste 12 år (1995-2006) hører til blandt de 12 varmeste år siden man i 1850 begyndte at føre optegnelser over globale overfladetemperaturer. Temperaturstigningerne ses over store dele af kloden, og de er større på høje, nordlige breddegrader.
Fremtidige temperaturstigninger
Nedenstående figur illustrerer de fremskrevne temperaturstigninger i år 2090 - 2099 ved en uændret klimapolitisk adfærd omkring udledning af CO2. Rapporten opererer med forskellige scenarier og simuleringer. Med udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning forventes det, at temperaturstigningerne vil variere fra 1,7 til 4,4 grader.
Stigende vandstande
Den gennemsnitlige globale vandstand i havene er siden 1961 steget med en hastighed på 1,8 mm/år. Siden 1993 med 3,1 mm/år med bidrag fra varmeudvidelse, smeltende gletsjere og indlandsis samt de polare isdækker.
Fremtidíge stigninger i vandstande
Med udgangspunkt i ovenstående gennemsnitsbetragtning for fremtidige temperaturstigninger forventes det, at vandstanden i år 2090-2099 kan stige med op til 0,48 meter som følge af den større menneskeskabte udledning af CO2.
Årsager til klimaændringerne
Globale udledninger af drivhusgasser som følge af menneskelige aktiviteter er vokset siden industrialiseringen med en stigning på 70% mellem 1970 og 2004. Kuldioxid (CO2) er den vigtigste menneskeskabte drivhusgas. Mellem 1970 og 2004 steg den årlige udledning af CO2 med omkring 80%.
Forventede klimaændringer og indvirkninger
Fortsatte udledninger af drivhusgasser i samme eller større omfang end det nuværende vil øge opvarmningen af klimaet. Og det har store konsekvenser over hele verden. Her beskrives nogle af dem:
- Ifølge aktuelle observationer er tendensen, at opvarmningen er størst over land og derfor højest ved nordlige breddegrader og mindst over det sydlige ishav og dele af det nordlige atlanterhav
- Snedækkede områder svinder ind, laget med optøet sne bliver dybere i de fleste områder med permafrost, og havisens udstrækning mindskes. I nogle rapportens fremskrivninger vil havisen i Arktis forsvinde næsten fuldstændig i den sidste del af det 21. århundrede
- Det er meget sandsynligt, at varme ekstreme vejrforhold, hedebølger og kraftigt nedbør vil optræde med stigende hyppighed
- En stigning i intensiteten af tropiske cykloner er sandsynlig. Det er mindre sikkert, at antallet af tropiske cykloner vil falde globalt set
- Uvejrsbaner uden for troperne forskydes i retning mod polerne, hvilket medfører ændrede vind-, nedbørs- og temperaturmønstre
- Ifølge aktuelle observationer er tendensen, at nedbørsmængderne stiger på høje breddegrader og falder i de fleste subtropiske landområder.
- Der er stor sikkerhed for, at den årlige flodafstrømning og vandtilgængelighed vil stige på høje breddegrader (og i nogle våde tropiske områder) og falde i nogle tørre regioner på mellembreddegrader og i troperne i midten af dette århundrede.
- Der er ligeledes stor sikkerhed for, at mange semiaride områder (f.eks. omkring Middelhavsbækkenet og det vestlige USA, sydlige Afrika og nordøstlige Brasilien) vil komme til at lide under faldende vandressourcer som følge af klimaændringer.
|
 |