Grønne er vi ganske vist. Helt ind i sjælen endda. Men vi har været på banen i mange år og bevist, at vind sagtens kan konkurrere med sorte brændsler som olie, kul og gas. Det eneste sorte hos os er tallene på bundlinjen.
Direktion:

Erik Abraham
Administrerende direktør
Aktionær og stifter af Wind Estate A/S sammen med Jens Petri Petersen. Uddannet civilingeniør. Har 25 års erfaring fra vindindustrien, heraf halvdelen som salgschef hos NEG Micon og sidenhen Vice President hos Vestas Asia Pacific A/S i Singapore med ansvar for forretningsudvikling. Siden 2008 direktør og medejer af Wind Estate.

Jens Petri Petersen
Direktør
Aktionær og stifter af Wind Estate A/S sammen med Erik Abraham. Medlem af selskabets bestyrelse. Uddannet civiløkonom. Har de seneste 23 år investeret i opkøb af vindmøller og udvikling af nye vindmølleprojekter; frem til 2008 gennem egne selskaber, siden som aktionær og direktør i Wind Estate.
Eksterne medlemmer af bestyrelsen:

Lars Krull
Bestyrelsesformand. Cand. Merc. Jur.
Seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, med speciale i finansiel planlægning og entreprenørskab. Over 40 års erfaring indenfor udvikling af virksomheder og investeringer. Indehaver af Lars Krull Holding A/S.
Peter Wager
Bestyrelsesmedlem.
Bred erfaring indenfor trading i energisektoren. Tidligere ansættelser hos Energi Danmark og Danske Commodities.